Sammendrag over de borgerrettede aktiviteter under Svendborg Filmdage.
Forpremiere på Skyskraber i Scala Biografen
130 mennesker, heriblandt en del borgere fra Højrup, hvor filmen er blevet optaget, var mødt frem til premieren på den sort-humoristiske ungdomsfilm Skyskraber.
Før filmen blev vist, præsenterede instruktøren Rune Schøidt resten af det fremmødte filmhold.
Skyskraber blev modtaget godt af publikum, der forinden havde forsynet sig med vådt og tørt til ganen.
Supersonic – skru op for lyden
12-13 deltagere besøgte lydstudiet og fik en forrygende indsigt i lyd-universet.
Der var stor begejstring blandt deltagerne over, hvor forrygende et virkemiddel lyd faktisk er.
Lav tegnefilm – stop motion ved projekt Anima
9 skoleklasser - og omkring 200 børn - arbejdede på to fælles tegnefilmfortællinger på Svendborg Bibliotek.
Børnene var meget optagede af arbejdet og bidrog med iver og rig fantasi og kreativitet til det fælles filmprojekt.
De to tegnefilm kan ses på dvd fra oktober på Svendborg Bibliotek.
Filmhits for kids
Omkring 200 børnehavebørn så kortfilm i de fine omgivelser på Naturama.
Der var en god stemning både blandt børn og pædagoger - og de sjove og alvorlige film blev fordøjet med grin, store øjne og af og til en forskrækkelse.
Besøg hos ASA Film, B-Film og Cameo FilmFyn
Der var en flot opbakning om arrangementet i Forskerparken.
20 deltagere var mødt på – bl.a. fra et animationsværksted i København og fra Rantzausminde Efterskole – for høre Claus Birch fortælle om bl.a. det store arbejde med ALARM 112.
Bagefter gik turen til ASA Film hvor producer Marcella Dichmann fortalte om Far til Fire, og hvor Andreas fra Cameo Film viste, hvordan de har lavet og redigeret forskellige scener fra den sidste nye Far til Fire film.
Deltagerne var meget interesserede og spørgelystne…
